Specularmetoden
er speciel både i sin sammensætning og bredde og helt unik i det
vedvarende focus på at skabe dybde i brugen af metoden.
Dybden sikres ved at metoden hele tiden relateres til den
personlige kerne.
Specularmetoden veksler mellem en indadrettet, selvfordybende proces, som øger bevidstheden om krop/psykesammenhængen, og en udadrettet, udtrykkende proces, der både virker følelsesforløsende og centrerende.
Specularmetoden, der sigter på at arbejde med alle dele af mennesket: krop, følelser og tankeprocesser, spænder over flere psykoterapiformer: krops- og billedterapi, gestalt og drømmearbejde, samt energi- og meditationsøvelser, der tager fat om de underliggende energistrukturer, som forbinder krop, følelser og tanker.
Energistrukturerne er det dybeste i ethvert menneske. Det er
selve livsgnisten, kernekraften, den kvalitet, som er
forudsætningen for liv.
Energien kommer til udtryk både i vores tanker, i vores følelser og
i vores handlinger.
I både Grundkurset og Speculars Efteruddannelser er indbygget et specielt øvelsesprogram, som integrerer den psykologiske proces med det energimæssige niveau.
Det betyder, at der vil være indbygget en progression, hvor du selv har indflydelse på din proces gennem et dagligt arbejde med øvelser, som udvikles gennem hele forløbet.
Øvelserne er designet, så de tager fat omkring de helt grundlæggende energistrukturer og hermed også krop og psyke.
Deltagerne får igennem forløbene forståelse for, hvordan energien arbejder, både når vi misbruger vores energi, og når der er en god kontrol og udvikling i vores brug af os selv.
Samtidig vil der være focus på, hvordan den enkelte deltager kan integrere denne indsigt på sit arbejde, både i forhold til klienter og medarbejdere.

