Introduktion til Speculars teori og metode
Speculars teori og metode giver enkle redskaber til at arbejde med sig selv. Grundlaget er de to psykologiske begreber Kernen og Masken, der giver en forståelse af
- hvordan vi som mennesker kan miste kontakten til os selv og sige eller gøre ting, som skaber forviklinger både inden i os selv og i forholdet til andre
- hvordan vi kan komme tilbage til os selv og få en bedre overensstemmelse mellem det, vi mærker, og det vi siger og gør
Det er psykologi i praksis - og det er en forståelse, som alle mennesker kan have glæde af at kende til. Specular har derfor udviklet korte introduktionstilbud, der henvender sig til alle former for grupper, f.eks. en gruppe kollegaer eller en gruppe med et fælles interesseområde.
Tilbuddene, som du finder i menuen til venstre, kan indrettes, så de varer fra 2-3 timer og til en hel dag. Undervisningen vil altid blive tilrettelagt, så den giver både en teoretisk og en praktisk forståelse af Speculars arbejde.

