Specular - Psykolog- og konsulentfirma
Specular

Klare tanker - travle tanker

Travle tanker kan tage magten fra os. De kan køre i ring, så vi f.eks. minder os selv om det samme og det samme eller bliver ved at vende tilbage til fortidige situationer. Mange mennesker mærker det som indre uro. De mest belastede mærker det som stress.

Oplægget vil handle om, hvordan tankerne er forbundet med kroppen og følelserne, og hvordan vi kan hjælpe travle tanker ned i fart og fastlåste tanker i bevægelse.

Speculars enkle begrebssæt - kernen og masken - vil blive inddraget

  • med kernen som udtryk for den tilstand, hvor vi har en god indre balance og kan være med i det travle ydre liv, uden at det kører med os
  • med masken som et udtryk for den tilstand, hvor vi har mistet vores indre balance

Oplægget vil blive kombineret med én eller flere enkle øvelser, der giver deltagerne en fornemmelse af egen tankeverden.




Specular   |   Trøjborgvej 2D   |   8200 Århus N   |   Tlf. 8610 0773   |   E-mail: