Kreative kurser
| Vi indeholder alle sammen mange kreative sider, som vi kan
udvikle og udfolde mere og mere livet igennem. Vores kreativitet
handler om at skabe nyt, få nye idéer og finde nye bedre veje til
at møde livet - fra kernen.
Livet bliver på én gang lettere og rigere, når vi har adgang til vores medfødte kreativitet og bruger den i hverdagen. Løsninger og idéer kommer indefra - fra kernen i os selv - uden at vi skal kæmpe for det. |
![]() |
Psykolog Astrid Lütken tilbyder kortere
kurser, hvor du kan arbejde mere intensivt med at udvikle og
udfolde dine kreative sider. Kurserne foregår dels i Specularhuset,
hvor Astrid råder over et værksted, dels ved Vesterhavet.
Udover at være psykolog er Astrid uddannet keramiker og
kunstterapeut. Hun har mange års erfaring i at hjælpe mennesker med
at finde deres udtryk og deres eget ståsted i livet via kreative
processer som at male billeder.
Det kræver ingen forudsætninger at deltage i Astrids kreative
kurser. Det er altså uden betydning, om man har malet før. Det kan
være en fantastisk opdagelsesrejse at udtrykke sig med farver i
stedet for med ord - en leg og en fornøjelse, der samtidig kan føre
til personlig vækst.
I menuen til venstre finder du beskrivelser af de aktuelle tilbud.
(Hvis du overvejer et efteruddannelsesforløb, er der mulighed for at indbygge et år med særligt fokus på det kreative. Se under Psykologisk Efteruddannelse, Grundkursus II.)


