Specular - Psykolog- og konsulentfirma
Specular

Male-retreat

Inspirationsweekend v. psykolog Astrid E. Lütken
Der er endnu ikke planlagt datoer for næste retreat.

 

Vi kan alle få brug for en 'time out' - en tid til os selv. Inspirationsweekenden er tænkt som et inspirerende møde mellem mennesker, der har et ønske om at arbejde meditativt og kreativt i naturskønneomgivelser ved Vesterhavet.

I løbet af weekenden skal vi meditere, opleve naturen og bruge hinanden for at komme mere i kontakt med vore kvaliteter og ressourcer. Der vil være tid til fordybelse meditativt og i naturen, til samtale og til kreativ udfoldelse med farver og motiver.

Weekenden er en rejse i vores indre og ydre natur - et retreat hvor vi vil udtrykke det, vi møder i og udenfor os selv i form af billeder. Vi vil forsøge at opleve den indre ro og stilhed, der er så befordrende for at lade op og finde ind til et dybere sted i os selv.
Som et led i processen skal vi måske igennem uro, rastløshed eller andet, der kan være en udløber af det travle samfund, som vi er en del af i hverdagen.

Deltagelse kræver ingen forudsætninger. det væsentligste er, at du kommer med en åbenhed overfor dig selv og den kreative proces.

Kurset varer fra fredag aften til søndag eftermiddag og holdes på et nyt kursuscenter ved Agger i Vestjylland. Du kan finde flere oplysninger om stedet på hjemmesiden www.taabel-gl-skole.dk 




Maks. 12 deltagere, der indlogeres på store dobbeltværelser.

Kursuspris kr. 3000, der dækker fuld forplejning (økologisk vegetarmad), to overnatninger og de fleste materialer. Dog skal du selv medbringe akvarelfarver.

Tidspunkt for ankomst og afgang vil blive afpasset med transporten, der tilrettelægges som fælleskørsel fra Århus.

Ønsker du nærmere oplysninger, er du velkommen til at ringe til mig på tlf. 86100773 eller sende en mail til al@specular.dk

 




Specular   |   Trøjborgvej 2D   |   8200 Århus N   |   Tlf. 8610 0773   |   E-mail: