Mobning
-træning i håndtering, forebyggelse, samtale med den mobbede, mentorkursus
Mobning - et alvorligt problem, der kan løses
Mobning er et dybt alvorligt problem, men der er rigtig meget at gøre ved det. Det fylder som problem i arbejdslivet, og mobning gør mennesker syge. Men mobning er et problem, der kan tages hånd om, og hvis det takles med viden, kommunikationsværktøj og empati, kan arbejdsmiljøet som helhed få et løft, der rækker langt ud over forebyggelse af mobning.
Mobning kan takles i alle faser af tilsynekomsten, både før, under og efter. Første trin er at anerkende, at der finder mobning sted. Derved er man med til at ændre emnet fra at være tabubelagt til at åbne for, at der kan gribes ind meget tidligere. I Specular arbejder vi ud fra nogle grundholdninger, der gør det muligt at takle netop sådanne tabubelagte problemområder. Vi lægger vægt på at kombinere anerkendelsen med evnen til at konfrontere det, der er svært. Vi formulerer det således:
|
Et problem, der bores i, kan blive betændt - blive værre. |
|
På denne måde undgår man skyld, skam og modvilje og arbejder i stedet hen mod, at alle går ind og tager ansvar for det, de faktisk har ansvaret for.
Mobning er i dag en af de største og mest oversete risikofaktorer inden for det psykiske arbejdsmiljø. I al sin enkelhed handler det om et arbejdsklima, der er blevet negativt og destruktivt. Alle erfaringer viser, at det ikke går over af sig selv, og konsekvenserne er store både for den, der rammes af mobning, og organisationen, som mobningen foregår i.
Mobning er årsag til meget sygefravær og dårlig trivsel for alle. Mobning stiller udfordringer til arbejdsmiljøorganisationen, lederne og de tillidsvalgte.
Da emnet er utrolig komplekst, starter kursusrækken med et introduktionskursus, hvor deltagerne får viden om mobning, hvad det er, og hvorfor det er så skadeligt. Viden er en forudsætning for at kunne handle. Derfra bredes kurserne ud til forebyggelse i form af en virksom strategi. Træning i håndtering af mobning, hvis det alligevel opstår. Da mobning er utroligt belastende og skader den ramte over tid, udbydes træning i at skabe en god og nærværende kontakt med den mobbede. Slutteligt udbydes et kursus, hvor udpegede støtte-/nøglepersoner modtager træning i at blive mentorer for mobbede på arbejdspladsen.
Introduktionskurset er obligatorisk for at kunne gå videre på de øvrige kurser. Disse kurser kan man frit vælge imellem. Gennemførelse af alle kurser i mobningsmodulet vil give specialkompetence i forhold til at takle mobning som leder, mentor eller tillidsvalgt (tillidsrepræsentant/TR og arbejdsmiljørepræsentant/AMR) på arbejdspladsen.
Der kan dispenseres fra Introduktionskurset, hvis en deltager kan dokumentere deltagelse i et kursus, der kan ligestilles dermed. Eksempelvis: deltagelse i dialogmøder i projekt, deltaget på arbejdspladsmøde med konsulent fra Specular mv.
1. Introduktionskursus
Mobning og konflikter på
arbejdspladsen
- når samarbejdet bliver destruktivt
Når mobning opstår, er det vigtigt at gøre noget, for det er
ikke kun invaderende for de mennesker, der bliver udsat for
mobning. Det påvirker alle. Snakken går, arbejdsglæde og produktion
daler, sygefraværet stiger. Hvis der ikke sættes ind, mærker de
personer, vi er i kontakt med (kunder, borgere mv.) det også snart.
Mobning kan ses på bundlinjen. Det første skridt er at opdage, at
der er noget, der er blevet destruktivt. Det er her, vi kan gøre en
forskel.
Kurset giver en grundlæggende indsigt i hvad mobning er, og hvordan
mobning opstår. Målet er at vise, hvordan den enkelte medarbejder
kan være med til undgå, at konkurrence og konflikter udvikler sig
destruktivt, men tværtimod kan bidrage til en støttende og
inspirerende atmosfære på arbejdspladsen.
|
Kurset henvender sig til alle, der gerne vil have grundviden om mobning f.eks. ledere eller tillidsvalgte (TR/AMR) fra private eller offentlige virksomheder. Ansatte i organisationer og jobcentre. Dele af dette kursusindhold kan også benyttes for personale i en virksomhed.
Indhold: |
|
2. Strategi mod mobning
- handlingsplan der virker!
Når der arbejdes med forebyggelse af mobning, arbejdes der også
med virksomhedens kultur. Det handler grundlæggende om, hvordan vi
ønsker at have det med hinanden. Kulturer i virksomheder er meget
forskellige, og en ændring kan kræve både tid og rum. Det kan
derfor være en fordel at se et forebyggelsesforløb som en proces,
der skridt for skridt bringer budskabet 'ind under huden'.
På kurset introduceres en strategi til handlingsplan mod mobning
samt redskaber til at sætte dialog og processer i gang, for at
styrke det positive samarbejde og en anerkendende
kommunikation.
Metoden er afprøvet i forbindelse med et 2-årigt
interventionsprojekt.
Kurset henvender sig til ledere og tillidsvalgte (TR/AMR) fra
private eller offentlige virksomheder, organisationer og andre
interesserede.
|
Indhold: |
|
3. Håndtering af mobning på arbejdspladsen
-
redskaber der virker!
Mobning udvikler sig over tid og bliver dermed oftest mere
destruktiv og væsentligt vanskeligere at håndtere. Derfor er det
vigtigt at sætte hurtigt ind. En af de mest rapporterede årsager
til manglende håndtering af mobning er, at de fleste oplever en
magtesløshed i forhold til, hvordan problemet kan gribes an.
Vi arbejder med at 'aflæse' negative kulturer og mønstre samt giver
introduktion til en metode til håndtering af mobning.
Kurset retter sig mod ledere og tillidsvalgte (TR/AMR) fra private
eller offentlige virksomheder, ansatte i faglige organisationer og
andre interesserede.
Indhold:
Grundviden om kulturer og mønstre, der kan føre til
mobning (en måde at aflæse på).
Arbejde med rollerne.
Metode til handling.
4. Kontakten med den mobbede
- metoder til
større nærvær
Mobbede har et særligt behov for at blive hørt og taget
alvorligt. Det skyldes de skadevirkninger, mobning har på
mennesker. Mange mobbede fortæller, at de har forsøgt at gøre
opmærksom på, hvad der foregår, men de er ikke blevet set, hørt
eller mødt. Det bevirker ofte, at de lukker af for at passe på sig
selv. At kunne indgå i samtaler med personer, der er ramt på
sjælen, stiller særlige krav til 'hjælperen' og dennes rolle som
'lytter'. Samtaler af denne art kræver nærvær, kontakt og aktiv
lytning.
På kurset trænes aktiv lytning med fokus på nærvær og kernekontakt
i samtalen.
Kurset retter sig mod ledere, tillidsvalgte (TR/AMR), ansatte i
Jobcentre og faglige organisationer
Indhold:
Aktiv lytning og samtalestruktur.
Du er selv redskabet: arbejde med nærvær og sanser.
Hvorfor nærvær, kontakt og tillid er så vigtigt for mobbede.
5. Uddannelse til Mentor for mobbede
Rollen som mentor handler om at være støtteperson for dem, der
udsættes for mobning på arbejdspladsen. Mobbede har behov for at
have en person, de kan gå til, og en de føler, de kan have tillid
til. En mentor har et særligt behov for at få en dybere viden om
mobningens skadevirkninger samt arbejde med, hvordan man kan gå til
opgaven i forskellige situationer.
På kurset arbejder vi med selve rollen som mentor. Vi træner
metoder til opbygning af kompetencer, som støtter mobbede på
arbejdspladsen, samtidig med at mentoren lærer at tage vare på sig
selv.
Kurset retter sig mod personer, der har en rolle som mentor
(støtteperson) på arbejdspladsen. Kurset er også åbent for
interesserede nøglepersoner og tillidsvalgte (TR/AMR).
|
Indhold: |
![]() |


