Nærvær
|
Nærvær som kvalitet i arbejdslivet Kurserne sætter fokus på nærværets betydning for vores forhold
til os selv og hinanden. Nærvær er en basal kvalitet i det sociale
samvær og det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. |
|
1. Introduktionskursus:
- Nærvær som personlig kvalitet
Umiddelbart kan det synes enkelt og ligetil at være nærværende,
men det er ikke nødvendigvis nemt at mærke, hvordan vi egentlig har
det; hvad vi sanser, føler og tænker i nuet. Ofte kan vi blive
forstyrret af ærgrelser og bekymringer eller bare af alt for mange
tanker, som fjerner os fra os selv og dermed også fra en opmærksom
kontakt med andre mennesker.
På dette kursus vil vi undersøge, hvordan nærvær opleves, hvad der
kan forstyrre vores nærvær, og hvad vi kan gøre for at øge
nærværsfølelsen, så den bliver en stabil tilstand i vores
hverdag.
Formålet med kurset er at få redskaber til at skabe et psykisk
arbejdsmiljø, hvor alle kan få mulighed for at trives og føle sig
set og hørt. Et godt miljø påvirker ikke kun ledere og
medarbejdere. Det har samtidig en afsmittende virkning på dem, vi
servicerer (klienter, kunder og borgere generelt).
Indhold:
Træning i nærvær.
Bevidsthed om følelsers og tankers indflydelse på nærværet.
2. Nærvær som kvalitet i kommunikationen
Kurset giver konkrete redskaber til at udtrykke sig med åbenhed
og klarhed i mødet med hverdagens udfordringer.
Evnen til at være nærværende i kontakten med os selv er en
forudsætning for at kunne være åben og lyttende over for andre. På
dette kursus vil vi arbejde videre med, hvad der skal til, for at
alle parter får mulighed for at opleve sig mødt i den indbyrdes
kommunikation. Vi vil sætte fokus på, hvordan vi henvender os til
hinanden i det daglige samarbejde på en måde, som øger den
gensidige forståelse.
|
For at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt også at have
fokus på, hvordan man formidler information og hvordan man løser
uenigheder ved at afdække og løse op for misforståelser. Ved at
forholde sig til og løse arbejdsdagens problemer, efterhånden som
de dukker op, styrkes det psykiske arbejdsmiljø.
Indhold: |
|

