Om sorgarbejde
Mange mennesker kommer i Specularhuset for at få hjælp og støtte i
forhold til at have mistet en nærtstående. Nogle kommer midt i den
aktuelle krise, hvor tabet kan virke så overvældende, at det er
vanskeligt at se lyset for enden af tunnellen. Andre kommer med et
ønske om at kunne slippe en gammel ubearbejdet sorg, som har sat
sig fast og hæmmer personen i at leve sit liv.
I dette nyhedsbrev har vi valgt at sætte fokus på både den akutte
og den gamle fortrængte sorg.
Psykologkandidat Birgitte Abell, der er dybt involveret i
sorgarbejde med sine klienter, fortæller om den naturlige
sorgproces og behovet for medmenneskelig og terapeutisk støtte. Læs her.

Sorg over ikke at have
sørget
Sorgen skaber forvandling
Pædagog Karin Cardel, der i efteråret 2010 afsluttede Speculars
3 - årige Psykologiske Efteruddannelse, fortæller om, hvordan hun
igennem en ihærdig proces fik åbnet til sin gamle indespærrede sorg
over faderen, der døde, da hun var 10 år gammel. Den ubearbejdede
sorg har præget hele Karins liv, og hun havde et stærkt ønske om at
få hjælp til at forløse den.
Karins historie er stærk og kan bringe håb til andre: Det er muligt
at åbne til de gamle fortrængte følelser og frisætte den energi,
der har været fastfroset. Karins arbejde med sorgen, som er
beskrevet i hendes speciale på 3. år af Efteruddannelsen, fortjener
udgivelse i bogform. Vi bringer her et lille resumé af
processen. Læs her.
|