Dagmar Møller Kristensen
![]() |
Dagmar Møller Kristensen |
Arbejder i alle tre afdelinger af Specular:
Specular Efteruddannelse: Har siden 1992 forestået efteruddannelse af faggrupper - både ledere og medarbejdere, der arbejder professionelt med andre mennesker. Efteruddannelsens dele dækker i alt 10 års undervisning. 16 hold har gennemført Speculars 3 - årige Psykologiske Efteruddannelse. Efterfølgende har mange kursister taget efteruddannelsens overbygninger: 2., 3. og 4. del. Desuden har et stort antal grupper gennemført Speculars 1 - årige Psykologiske Grundkursus.
Specular Erhverv: Arbejder med ledelsesudvikling og supervision af ledere ud fra Speculars teori om Kernen og Masken på arbejdspladsen. Har desuden udviklet og forestået kurser og projekter til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø.
Specular Klinik: Har arbejdet med psykoterapi i privat praksis siden 1986. Har bred erfaring med bl.a. sorg og kriser. Depressioner, angst og psykosomatiske symptomer. Problemer med parforhold og familierelationer.
Cand.psych. fra Århus Universitet 1980. Autoriseret af Dansk Psykolognævn. Specialist i psykoterapi. Efteruddannelse hos lærer i meditation og psykisk udvikling Bob Moore fra 1981 - 2006. Har deltaget i en lang række psykoterapikurser, herunder kurser i kropsterapi, drømmeforståelse og oplevelsesorienterede metoder.
Har arbejdet i PPR og som klinisk psykolog på psykiatrisk hospital. Privat psykologpraksis og kursusvirksomhed i offentligt og privat regi fra 1986. Fra 1992 ydernummer under sygesikringen. Krisepsykolog for DSB og P & T fra 1990 - 1995. Var medstifter af Specular i 1992 og har siden været med i udviklingen af firmaet. Oprettede og drev en afdeling af Specular på Holck Winterfeldts Allé i København fra 2000 - 2006.
Medforfatter af bogen: 'Mød livet - fra kernen.' 2007.
Har sammen med Anny Haldrup, Hanne Thorup og Inger Lise Eriksen-Jensen stået for udvikling af projektdesign og udførelse af Projekt 'Rehabilitering af mobningsramte - en tidlig indsats'. Projektet er forankret i Sundhed & Omsorg, Århus Kommune, og er finansieret af Forebyggelsesfonden.


