• Om Specular
  • Psykoterapeutuddannelse
  • Specularpsykologerne
  • Specular på arbejdspladsen
  • Kurser
  • Kurser 2

SPECULARS PSYKOTERAPEUTUDDANNELSE

Speculars Psykoterapeutuddannelse

Figur fra annonce WEB ny Vil du være med?

Det nye hold startede 27. september 2017 - men vi har optag på det nye hold frem til januar 2018.

”Speculars 3-årige Psykologiske Efteruddannelse/Psykoterapeutuddannelse giver mig meget viden og mange redskaber, som støtter mig i at være i min kerne i mine relationer - både privat, i mit arbejde og i min ledelse.  

Jeg har aldrig tidligere været på en uddannelse eller kursus, hvor en fantastisk høj grad af visdom og indsigt kontinuerligt bliver underbygget af det personlige arbejde med krop/følelser, tanker og udtryk.  Jeg oplever en større dybde, men også en større lethed, fordi jeg ikke bliver viklet ind i en masse spil.  Min kommunikation og mit overblik er blevet mere klart. Jeg bliver mere klar i mit udtryk og det skaber klarhed i mine omgivelser.”

Vivi Storm Skou, faglig leder på Landsbyen Sølund.
Vivi går på slutningen af 2. år af Speculars Psykologiske Efteruddannelse/basisuddannelsen

Udtalelser fra Speculars tidligere kursister kan læses ved at klikke her

Lær at arbejde fra kernen

Kernen er både dit indre anker, dit ressourcekammer og din retningsviser i livet. Hos Specular lærer du at styrke kontakten med din kerne. Du lærer at kende forskel på kernen og den emotionelle maske (Grundsyn), og du går igennem en personlig proces, hvor du via forvandling af uhensigtsmæssige mønstre opnår en bedre indre balance.

Målet er at styrke din evne til at arbejde fra kernen med nærvær, respekt og empati som bærende kvaliteter i kontakten. I arbejdet med andre viser masken sig f.eks. i en intellektualiserende holdning som beskyttelse imod følelsesmæssig involvering, eller viser sig modsat i en overindfølende holdning præget af for stor identifikation med klienten/brugeren.

Med Speculars 3-årige Psykologiske Efteruddannelse som basis og med den 1½ årige overbygning vil du stå stærkt som psykoterapeut, hvad enten du vælger at bruge uddannelsen til psykoterapeutisk arbejde med klienter, eller du vil bruge uddannelsen ind i det arbejde, du har med andre mennesker.

Psykoterapeutuddannelsens opbygning - 4 ½ år
Speculars 3-årig Psykologiske Efteruddannelse (Basisuddannelsen) + Psykoterapeutuddannelsens overbygning (1½ år)
Overbygningen indeholder spændende teori og metode, samt intensiv færdighedstræning i gruppe.

Specularmetoden
Du lærer at arbejde med en dybdegående terapeutisk metode, der er funderet i mindfulness traditionen og i psykodynamisk, humanistisk og kropsorienteretpsykologisk teori og forskning. Specularmetoden arbejder med alle dele af mennesket: krop, følelser og tankeprocesser.

Med kernen som det overordnede integrations- og styringsprincip anvender vi en bred vifte af psykoterapeutiske delmetoder: kropsopmærksomhed, arbejde med åndedræt, energiøvelser og meditation. Billeder og drømme, samt gestaltteknikker og udtryk. Læs om Speculars teoretiske referenceramme her.

Vi anlægger et dialektisk perspektiv på terapi, hvor vi forsøger at omfatte de forskellige modsætninger, der kan eksistere indenfor det terapeutiske felt:

  • vi arbejder med intensiv indadvendt fordybelse i krop og bevidsthed, samtidig med at vi lægger vægt på følelsesforløsning og på udtrykket i alle dets aspekter.
  • vi arbejder med det kropslige og følelsesmæssige, men også med tankemønstrene og forholdet mellem krop, følelser og tanker.
  • vi både vægter den personlige udviklingshistorie - det psykodynamiske aspekt - og samtidig de helt aktuelle 'her og nu' situationer.
  • vi arbejder intensivt med relationer og relationel forståelse af samspil, men at vi samtidig arbejder ud fra idéen om kernen som et stabilt ankerpunkt i den enkelte.
  • vi i lighed med traditionen 'Mindfulness' arbejder med nærvær og ikke dømmende holdning, men at vi også arbejder med konfrontation og ændring i forhold til de dybereliggende emotionelle mønstre.
  • vi i lighed med bevægelsen 'Positiv psykologi' arbejder ud fra et ressource- og udviklingsorienteret synspunkt, men at vi i høj grad også lægger vægt på gennemarbejdelse af de vanskelige emotionelle områder - både i det enkelte menneske og i samarbejdsrelationerne.

At kunne navigere imellem disse modsætninger som terapeut er kunsten at kunne møde klienten fra kernen.

IMG 8955

Kompetente undervisere
Alle undervisere er højt kvalificerede psykologer/terapeuter med lang psykoterapeutisk erfaring. Specular lægger vægt på kvalitet i undervisningen, derfor går viden om psykologi og psykoterapi hånd i hånd med praktisk psykoterapeutisk erfaring. Gruppen har en stor spændvidde i forhold til lang erfaring med terapi, supervision og formidling, samt en stor viden om teori og forskning indenfor området. Undervisernes dybe forankring i praksis giver deltagerne en enestående mulighed for at komme i mesterlære.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om Speculars Psykoterapeut Uddannelse, kan du kontakte Specular på mail eller telefon og få en snak med en af psykologerne.

Godkendelse af Speculars Psykoterapeutiske Uddannelse
Speculars Psykoterapeutiske Uddannelse er certificeret af Dansk Psykoterapeutforening (MPF) og kan findes på foreningens hjemmeside: www.psykoterapeutforeningen.dk